| Hvad type hund er en Labrador Retriever og hvilken oprindelse har den egentlig? Der er sikkert flere meninger, men her kan I som en start læse min. | |
![]() |
|
| I dag er labradoren en af Danmarks mest elskede hund. Den er legesyg og venlig mod mennesker, hengiven og medgørlig hvilket gør den til en virkelig god familiehund. Den falder hurtigt til i et hvert hjem og bliver på ingen tid børnenes bedste ven. | |
| Labradoren er en dygtig arbejdshund og især god til jagt. Den er fænomenal til at finde byttet, den kan også trænes op til redningsarbejde, med sin fantastiske lugtesans er den yderst effektiv som sporhund og kombinationen af en fremragende hukommelse og et godt syn gør den til en enestående førerhund og servicehund. | |
![]() |
|
| Som nævnt er den meget alsidig - ikke mindst i kraft af sin intelligens og sit store ønske om at behage ejeren. Om man vælger at bruge labradoren på jagt, hvor den specielt har sin store force som apportør på både land og i vand eller til agility, lydighedstræning, schweissarbejde m.v., er det sikkert, at man får fuld valuta for pengene. | |
| Labradoren er en mellemstor, stærkt bygget hund med mørke øjne der udtrykker intelligens og godmodighed. Den har en højde på 54-57 cm. og findes i 3 farver; sort, gul eller brun. Den gule farve spænder fra lys flødefarvet til ræverød, en lille hvid brystplet er tilladt. Pelsen består af korte, tykke hår kombineret med en tyk og tæt underpels, der virker isolerende og vandbeskyttende og den kræver et absolut minimum af pleje. | |
![]() |
|
![]() |
|
| Labradorens oprindelse fortaber sig fortidens skygger, men der er opstået flere teorier i årenes løb. Det er dog sikkert, at racen kommer fra Labradorhalvøen, hvor de vandglade hunde hjalp fiskere med at hente fangster, der ellers ville gå til spilde i havet. Fugle, fisk, fiskeredskaber, ja hvad som helst blev villigt apporteret. De hjalp også med til at trække trosserne ind på land, når skibene skulle fortøjes og agerede trækhunde, når fangsten skulle bjærges. | |
| I begyndelsen af 1800-tallet
kom den til England, hvor godsejerne fik øje på den sorte hund med det
samarbejdsvillige sindelag og her blev den ren avlet som apporterende
hund. Der gik hurtigt sport i, at have de bedste apportører. Der var stor
prestige i at kunne fremvise et godt hundearbejde for sine jagtgæster. |
|
![]() |
|
| I 1904 blev racen anerkendt
som en selvstændig race i den engelske kennelklub. Omtrent samtidig
begyndte man at afholde markprøver hvor også labrador deltog og i
mellemkrigsårene etablerede Labrador Retrieveren sig som en særdeles
kompetent apportør på markprøverne og på jagterne i England. |
|
| Som en naturlig følge af
Labradorens succes og anerkendelse i den engelske kennelklub blev der i
1916 formuleret en standard for hvordan racen så ud, og der blev afholdt
udstillinger hvor racens eksteriør blev vurderet. Denne standard er siden
blevet revideret et par gange. I Danmark blev racen introduceret i
1950’erne og Dansk Retriever Klub blev stiftet i 1959. |
|
![]() |
|
![]() |
|
| Labradoren er en hengivende følgesvend, men den stiller også krav til dig for den har behov for at blive aktiveret både fysisk og mentalt | |